Fjellparken - privat børnepasser

Fjellparken

Hej og velkommen til Fjellparken private pasningsordning.

Jeg passer børn i aldersgruppen 1 til 3 år i mit eget hjem. Jeg bor i en villa med åbne og lyse rum og en dejlig rummelig have som er indrettet for små børn at gå i opdagelse i.

Hvis du ønsker at du kan tage trygt på arbejde og vide, at dit barn bliver passet i trygge rammer hvor det bliver set og anerkendt, så søg plads hos mig.

For mig er børnenes trivsel og udvikling det aller vigtigste i hverdagen, og udover dette har jeg særligt fokus på at fremme børnenes naturglæde, motorik og kreativitet.

Jeg er medlem af Grønne Spirer 0-3 år.

Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Grønne Spirer fokuserer på udeliv, natur og miljø og en grøn og sund hverdagskultur i institutionerne.

Om Ordningen

Pasningsordningen er en privat pasningsordning for børn i alderen 0 til 3 år.

Rødovre kommune står for godkendelse af hjemmet og fører jævnligt tilsyn med fokus på trivsel, sikkerhed, hygiejne og barnets udvikling.

Aftalen om privat børnepasning indgås mellem børnepasseren og forældre, hvor vi underskriver en kontrakt inden pasningen kan begynde.

Kontrakten er nødvendig for at du som forældre kan få udbetalt det kommunale tilskud. Sammen med kontrakten udfyldes en ansøgning, som endeligt godkendes af kommunen.

Når I vælger at have jeres barn i privat pasningsordning, betales det fulde beløb for pasningen direkte til børnepasseren.

Tilskuddet fra kommunen svarer til 7.636,-

En plads koster 11.250,- pr. måned.

Det betyder at egenudgift er 3.614,-

Prisen reguleres efter kommunens fastsatte takster og er inklusiv madordning.

I søger selv om tilskud fra kommunen. Læs mere om tilskud og pasningsordning her: https://www.rk.dk/borger/dagtilbud-til-boern/taksterne-for-institutiondagpleje/

Det er muligt at få en plads hos Fjellparken selv om du ikke bor i Rødovre Kommune. I det tilfælde skal du undersøge mulighederne for tilskud i din egen kommune.

Sådan ser hverdagen ud

Kl. 9 når børnene er vel ankommet og vågnet fra evt. formiddagslure, spiser vi formiddagsfrugt og noget brød til.
Om formiddag leger vi gerne ude eller har aktiviteter inde eller er på tur.
Kl. 11 serveres frokost og vil bestå af rugbrød og grønt.
Kl. 11.30 - 12 er det tid til at sove. Alle børn har godt at hvile sig.
De små børn under 2 år sover udenfor i barnevogn (selvbragt). De store børn sover indenfor på madrasser som jeg sørger for.
Kl. 14 - 15 vågner børnene fra middagslur og vi hygger med lidt eftermiddagsmad.
Resten af eftermiddagen leger vi enten ude eller inde

Formiddag og eftermiddag vil vi spise frugt, kiks, yoghurt, brød og lignende og til dette drikker vi vand.

Årsplan

Årsplan - privat børnepasser

Om mig

Jeg er uddannet pædagog fra 2015, og har de sidste 10 år fået erfaring indenfor det pædagogiske felt bl.a. pædagogmedhjælper i børnehave og skole. Under og efter min uddannelse til pædagog har jeg arbejdet med børn med særlige behov. De sidste 2 år har jeg arbejdet som kommunal dagplejer, men har valgt at tage skridtet til at blive privat børnepasser. Med nutidens store institutioner og nedskæringer og besparelser, ser jeg at tiden til børnene er knap og ligeså tiden til nærvær og omsorg, som jeg jo mener er den mest grundlæggende ting for et barns udvikling og læring. Jeg vil gerne have, at der er tid til børnene og at de får den voksen kontakt, som de har brug for.

Marianne - privat børnepasser

Marianne

Jeg hedder Marianne og er 39 år. Jeg er oprindeligt fra Norge og har boet i Danmark siden 2012.

Familie - privat børnepasser

Min familie

Jeg bor i Rødovre sammen med min mand Michael og datter Olivia på 6 år.

Høns - privat børnepasser

Dyr

Vi har høns i haven som børnene nyder at kigge på. De hjælper også med at give dem mad og hænte æg.

Det Praktiske

Det skal i selv have med

  • Ekstra skiftetøj
  • Tøj til årstiden
  • Bamse/klud + sutter
  • Sutsko, hvis behov
  • Modermælkserstatning og flasker, hvis barnet stadig får flaske
  • Allergi/special-kost
  • Egen barnevogn med godkendt sele, dyne/sovepose afhængig af vejret. Dette gælder kun for børn under 2 år der stadig sover ude

Åbningstider

  • Mandag til torsdag: 07.30-16.00
  • Fredag: 07.30-15.00

Ferie/Lukkedage

Jeg holder ferielukket under ferie, weekender samt helligdage. Jeg følger Rødovre kommunes lukkedage.

Jeg holder lukket følgende dage i 2024.
  • 01.01-03.01
  • 19.02-23.02
  • 25.03 – 01.04 (Påske)
  • 01.05 (1. Maj)
  • 02.05
  • 09.05 - 10.05 (Kristi Himmelfart)
  • 17.05
  • 20.05 (Pinse)
  • 05.06 (Grundlovsdag)
  • 15-07 - 26-07 (Sommerferie)
  • 07-08
  • 07.10 - 25.10 (Efterårsferie)
  • 20.12 - 03.01.2025 (Juleferie)
Min ferieplan vil blive varslet i god tid, så I har mulighed for at planlægge det ind i jeres liv. Jeg tilbyder ikke gæstepasning når jeg holder ferie.
Jeg holder lukket 2 dage om året for at deltage i kurser, da jeg mener det er vigtigt at videreudvikle mig. I vil blive varslet i god tid forinden

Sygdom

Jeg modtager ikke børn der er syge i forhold til smittefare for de øvrige børn og for mig selv. Børn har ligeledes bedst af at blive raske hjemme, da der i pasningsordningen ikke er tid til den omsorg et sygt barn har behov for. Barnet må komme når det er raskt og feberfrit, og kan deltage i de aktiviteter som det plejer uden at kræve særlig pasning.
Husk at give mig besked hvis jeres barn bliver syg enten pr. telefon eller sms og også ved raskmelding.
Dog tidligst kl. 6:30: og senest kl. 21:00.
Jeg tilbyder ikke gæstepasning i tilfælde af at jeg skulle blive syg, og I skal derfor selv sørge for pasning af jeres barn.
Forsikring
Fjellparken har som privat pasningsordning ikke tegnet nogen kollektiv ulykkesforsikring. Så hvis der sker en skade på dit barn, skal dette meldes til eget forsikringsselskab. Derfor er det vigtigt at I har tegnet en ulykkesforsikring på Jeres barn.

Kontakt mig

Hvis du ønsker at høre mere, eller komme på introduktionsmøde, er du velkommen til at kontakte mig enten på mail, telefon eller via kontaktformularen

Telefon: 42 21 00 89
Email: Marianne@fjellparken.dk
Adresse: Vedersøvej 2, 2610 Rødovre


Skriv til mig